Ios


Indbyggertal: 1650.   Areal: 108 km2.   Lufthavn: Nej.   Øgruppe: Kykladerne.  

Hvis du sejler meget frem og tilbage mellem Kykladerne, vil du før eller siden  - eller ofte - se Ios fra dækket af en færge. Det var i hvert fald hvad vi havde gjort masser af gange. Indtil 2002, hvor vi besluttede os for at gå fra borde og se nærmere på øen. Vi havde hørt og læst en del om øen på forhånd. "Partyø" - "hele stranden omdannes til et stort diskotek" o.s.v.

Som så mange andre gange passer det billede jeg havde lavet inde i mit hoved, ikke helt med virkeligheden. Der var ikke mere party på Ios end der er på mange af de andre øer. Ude ved den store Milopotas strand er der godt gang i beach-party atmosfæren, men det er jo kun en ganske lille del af Ios.

Havnen hedder Gialos og her er flere gode tavernaer og steder hvor man kan overnatte. Vi gik direkte skrapt til venstre da vi var gået fra borde og fandt et lille hotel 5 - 10 minutters gang ude langs Gialos stranden. Hotel Glaros hed det. Der var i hvert fald ikke noget party. Der var så stille at vi kunne høre fuglene synge! Der ligger adskillige andre pensioner og hoteller i det område.

Den bedste strand - af dem vi nåede - var ved Manganari. Der kører en bus fra havnen til Manganari. Her er klystalklart vand og en fin taverna med skygge. Der var i øvrigt også nogle værelser til leje, hvis man har behov for nogle dage, hvor man bare sætter uret i stå ...






2 billeder taget øverst i Ios by

 

Atmosfære

8

Fred & ro

7

Strande

7

Seværdigheder

5

Transport på øen

5

Færgeforbindelser

8

0=Katastrofe 10=Fantastisk

 


Gå til toppen af siden.

Sidst opdateret 05.02.2005

Hvis du er ankommet direkte til denne side,
så klik  HER   for at komme til min græske startside.