Nissiros


Indbyggertal: 1100.   Areal: 41 km2.   Lufthavn: Nej.   Øgruppe: De Dodekanesiske øer.

Den lille ø Nissiros er en herlig oase; især hvis man kommer fra den noget hektiske stemning på Kos. Og det gør man sandsynligvis, da det er den ø der ligger tættest på, og hvorfra der er flest forbindelser.

Hvis man er et badedyr og forventer strande som f.eks. på Kos, så bliver man skuffet på Nissiros. Strandene er få og temmelig stenede. Men øen har så meget andet at byde på. Først og fremmest en utrolig rolig stemning og en meget imponerende natur. Øens store attraktion er det store vulkankrater med en diameter på ca. 4 km. Kraterkanten er over 600 m over havet på det højeste sted. Det store krater er dannet ved et stort vulkanudbrud for flere tusind år siden. Senere har der været mindre udbrud, der har dannet flere mindre kratere inden i det store krater. Det kendteste er Stefanos krateret der er 25 m dybt og har en diameter på 350 m. Hvis ikke man tager en af de færdigpakkede busture ned til krateret, kan man tage den udmærkede lokalbus. Den kører et par gange om dagen helt ned til vulkanbunden og stopper lige ved Stefanos krateret.

Mandraki: Øens "hovedstad". Her bor de 700 af øens 1100 beboere. En meget hyggelig by - minder lidt om en miniature kopi af Mykonos by. Når man ankommer med båd til øen, ligger der et par pensioner ved havnen (1). Man kan forledes til at tro at det er byens centrum. Hvis man går mod vest forbi posthuset, når man efter et par minutters gang, til selve byen. Der er adskillige steder hvor man kan leje værelser. Hvis man vil ofre et par tusind drachmer ekstra, er hotel Porfyris (3) et fint sted. Det ligger meget centralt på en stille vej, kun et par minutters gang fra byens hyggelige og skyggefulde torv, Plateia Ilikiomenon (2). Vil man absolut i vandet uden at køre væk fra byen, kan man gå rundt om pynten nedenfor Panagia Spiliani klosteret (5) og om til "Chochlaki Beach" (4). Det er en strand med store runde sorte lavasten.




1. Havn.      2. Torvet.     3. Hotel Porfyris. 
4
. Stenstrand.     5. Spiliani klostret.


Klik på billedet for forstørrelse

Mandraki set fra Spiliani klosteret (5)

Nikia: En lille by der ligger helt oppe på toppen af vulkankrateret 300-400 m over havet. Et helt specielt sted med en fantastisk udsigt både over vulkanen og den anden vej mod Tilos og Tyrkiet. Lokalbussen kører også herop et par gange om dagen.

Pali: Et lille fiskerleje 5-10 minutters buskørsel fra Mandraki. Her er lidt nogenlunde brugbar strand, et par tavernaer, en kirke og et par steder man kan leje værelser.

 

Atmosfære

9

Fred & ro

8

Strande

5

Seværdigheder

7

Transport på øen

7

Færgeforbindelser

8
0=Katastrofe 10=Fantastisk

 


Gå til toppen af siden.

Sidst opdateret  25. august 1999

Hvis du er ankommet direkte til denne side,
så klik  HER   for at komme til min græske startside.