| Samos | |
Indbyggertal: 41500. Areal: 472 km2. Lufthavn: Ja. Øgruppe: De Nordøst-Ægæiske øer.
![]() |
Samos er en af de lidt større græske øer, med mange muligheder. Der er gode veje og mange busser. Der er mange steder hvor man kan bo når man kommer til øen. De 3 umiddelbare muligheder er Samos By, Kokkari eller Pythagorion. Nr. 1 på Henning-skalaen er Pythagorion. Det er en lille havneby kun 5 minutters taxakørsel fra lufthavnen. Kommer man med fly til øen er det dejligt nemt at tage hertil. Der er mange små hoteller og pensioner tæt på havnen. I højsæsonen er der selvfølgelig mange turister p.g.a. at mange charterselskaber flyver direkte til Samos, men kan man undgå juli og august, er der rimeligt fredeligt. Vi har dog også boet et par gange i Kokkari med succes.
Strande: Der er mange fine strande på Samos. Specielt kan fremhæves Psili Ammos (se kortet). En dejlig sandstand med udsigt til Tyrkiet. Der er ikke busforbindelse direkte fra Pythagorion, men en taxa derud er ikke særlig dyr. Ved Kokkari er der også fin strand og kører man et par minutter forbi Kokkari mod vest ligger Tsamadou og Lemonakia. Begge er gode, dog mere stenbaserede.
Bådture: Der er flere muligheder for en dag på vandet. Fra Pythagorion er der f.ex. flere forskellige muligheder. Bl.a. en hvor man sejler (ca. 1 time) ud til øen Samiopoula, hvor der er en fin strand og helt fredeligt - der bor vist nok et par mennesker i sommerhalvåret. Der er en lille taverna derude hvor man, hvis man havde bestilt og forudbetalt på båden, kunne spise. Det var nemt at bestemme sig for menuen. Valget stod mellem fisk eller kotelet. Vi valgte fisken. 1 stk fisk med det hele: Ben, øjne, finner, gæller m.v. + græsk salat. Om konceptet er videreudviklet siden sidst (1996), vides ikke, men turen er bestemt en oplevelse.
![]() 2 billeder fra strandene vest for Kokkari. ![]() Vejret lige nu på Samos: |
Atmosfære |
8 |
Fred & ro |
7 |
Strande |
8 |
Seværdigheder |
7 |
Transport på øen |
9 |
Færgeforbindelser |
8 |
| 0=Katastrofe 10=Fantastisk | |
Sidst opdateret 29.12.2000
Hvis du er ankommet direkte til
denne side,
så klik HER for at komme til min græske startside.