Serifos


Indbyggertal: 1133.   Areal: 73 km2.   Lufthavn: Nej.   Øgruppe: Kykladerne.

Serifos er nr. 2 ø båden fra Piræus lægger til ved, på ruten mod syd-øst. Det er en forholdsvis lille ø, med en meget rolig atmosfære og en god stemning. Den eneste form for offentlig transport er en lille bus der kører ned fra havnebyen Livadi op til Serifos by (Chora). Den ligger højt oppe med flot udsigt over bugten. Den er bestemt en tur værd. Man kan også gå derop ad en sti, hvis man har energi til det.
Ellers må man leje en knallert hvis man vil længere rundt på øen.

Der er flere små byer og strande man kan køre til på knallert og det kan absolut anbefales.

Der er god strand i selve Livadi-bugten, men går man om "bag" byen, finder man Livadaki stranden der er meget fin og fredelig. Der er en taverna og en bar, så man behøver hverken sulte eller tørste.



Serifos - noget af Livadi-bugten i forgrunden - Chora oppe på toppen.

Med lidt god vilje kan man faktisk se noget af stien fra Livadi op til Chora,
i den venstre del af billedet.

 

Atmosfære

8

Fred & ro

10

Strande

7

Seværdigheder

2

Transport på øen

3

Færgeforbindelser

8

0=Katastrofe 10=Fantastisk

 


Gå til toppen af siden.

Sidst opdateret 05.02.2005

Hvis du er ankommet direkte til denne side,
så klik  HER   for at komme til min græske startside.