Sifnos

Indbyggertal: 2200.   Areal: 89 km2.   Lufthavn: Nej.   
Øgruppe: Kykladerne.


Video fra Sifnos.

Sifnos er en af mine favorit øer. Tager man båden fra Piræus mod Milos, er det den tredje ø man kommer til. Turen tager ca. 6 timer, så når man sejler ind i mellem klipperne til havnen Kamares, glæder man sig meget til at komme i land. Og det kan man også godt gøre. Sifnos er en fin kombination af en forholdsvis lille ø, hvor der sådan set er alt hvad man skal bruge, uden at den virker spoleret af turismen. Det hænger selvfølgelig også sammen med manglen af en lufthavn.



Restaurant i Kamares

Man kan finde logi i Kamares, i "hovedstaden" Apollonia, i Faros og flere andre steder. Selv har vi de gange vi har besøgt øen, boet i Kamares bag ved den store strand. Man går gennem "byen" og der hvor den så småt holder op, går en vej til venstre. Midtvejs på denne vej ligger flere pensioner. Fortsætter man til denne vej stopper, kan man gå lidt op til højre. Her ligger også flere hoteller/pensioner. Der er et stykke at gå, især med en tung rygsæk, så her er det (som de fleste andre steder) en god idé at parkere en person med bagagen på en café eller lignende, mens en anden lusker rundt i byen og omegn og finder logi. Hvis man vader af sted med rygsæk og det hele, lader man sig let overtale til det første det bedste værelse, blot for at komme af med rygsækken.

Strande: Stranden ved Kamares er o.k., men ikke helt så fin som ved Faros, Plati Yialos eller Vathi. Der er meget hyggeligt i den lille Vathi bugt. For et par år siden blev der lavet en asfalteret vej derned og der kører nu en bus. Det har sat lidt mere liv - på godt og ondt - i Vathi.

Apollonia er en hyggelig by, liggende oppe på "toppen" af øen. Da byen er bus-knudepunkt på øen vil man nødvendigvis gøre ophold i byen når man venter på en bus. Der er flere små hyggelige gader og tavernaer. 



Kastro




Vathi

 

Atmosfære

8

Fred & ro

8

Strande

8

Seværdigheder

6

Transport på øen

8

Færgeforbindelser

8

0=Katastrofe 10=Fantastisk

 


Gå til toppen af siden.

Sidst opdateret 13.03.2008

Hvis du er ankommet direkte til denne side,
så klik  HER   for at komme til min græske startside.